Salgschef
Er du klar til at tage styringen og sikre kommerciel succes for et teknologisk avanceret og overlegent produkt? Har du erfaring med salgsstrategi, markedsføring, eksport og lyst til at arbejde tæt sammen med vores tekniske eksperter for at skabe vækst? Så er du måske netop den salg- og markedsføringsansvarlige, vi leder efter!
Om stillingen
Her er en unik mulighed for at spille en afgørende rolle i en mindre virksomhed med teknisk overlegne produkter, men som mangler den rette salgschef for at udfolde sit store potentiale. Vores produkter har et stærkt brand og klare konkurrencefordele men vi mangler dig til at sikre, at det når hele vejen ud til de rette kunder. Som salgschef får du ikke blot ansvaret for at drive strategiske initiativer, og forretningsudvikling, men også for at opbygge langsigtede relationer og skabe kommerciel succes.
Din rolle
Som salgschef vil du arbejde tæt sammen med vores team af tekniske eksperter, som med udgangspunkt i deres tekniske kompetencer og entusiasme er dygtige til at opbygge stærke relationer. Sammen med det tekniske team får du ansvaret for at sikre en solid vækst i omsætningen og være den kommercielle drivkraft bag markedsføring og salgsstrategi, der sikrer at kommercielle aktiviteter er på rette kurs.
Vi forestiller os, at den rette kandidat:
- Har erfaring med at sælge og markedsføre tekniske produkter på eksport markeder. Erfaring med USA er en fordel men ikke et krav.
- Har kendskab til og/eller interesse for biler og tuningsprodukter (en fordel, men ikke et krav).
- Vil tage ansvar for at udarbejde og gennemføre salg- og markedsføringsaktiviteter, som styrker vores position på markedet.
- Formår at kombinere strategiarbejde med hands-on salgsarbejde og derfor motiveret for både at tage med på kundebesøg og drive den daglige kommercielle udvikling fra hovedkontoret i Ishøj.
Hvorfor vælge os?
Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en nøglespiller i opbygningen af vores internationale succes. Du vil få mulighed for at påvirke udviklingen af både produkt og virksomhed og blive en del af et team, der drives af passion for produktet og resultater. Hvis du er klar til at tage ansvar, skabe vækst og udvikle vores salgs- og marketingstrategi til det næste niveau, vil vi gerne høre fra dig. Mere information om Rotrex og vores produkter kan findes på www.rotrex.com og www.rotrex-fuel-cell-compressor.com
Kort om Rotrex A/S
Rotrex udvikler og producerer højhastighedsgear, som bruges primært til luft-pumper, også kaldet “Superchargers” til bil-branchen (Tuning). Vi tilbyder en række standard-pumper til universelt aftermarket brug, som exporteres til markeder i Europa, UK, USA, Kina mf. gennem forhandler netværk og distributører. Derudover leverer Rotrex direkte til OEM og Tier 1 kunder, og har en lang historik af kunder i branchen. Der udvikles samtidigt specielle kundetilpassede løsninger samt elektrificerede pumper, hvor sidstnævnte bruges til grøn, fremtidig teknologi (brint).